Har du fået rejsefeber? Kan du ikke vente med at komme væk fra skolebøgerne og ud i verden? Et sabbatår er et af de tidspunkter i livet, hvor friheden er størst. Det er nu, du helt selv kan bestemme, hvad du vil, og der er rigtig mange muligheder. Måske vil du rejse til den anden side af jorden? Arbejde frivilligt? Hvis du er i tvivl, om hvad du skal bruge tiden på, så er du landet det helt rigtige sted. Du får nemlig her en guide til de bedste oplevelser i udlandet.
Hvad kan jeg lave i mit sabbatår?
Er du tom for idéer, men vil rigtig gerne opleve et eller andet i dit sabbatår? Måske har du lyst til at kombinere ferie med arbejde i udlandet? Det kan også være, du bare vil være fri og opleve verden uden at være bundet til et arbejde. Når du er i idéfasen, så tænk over, hvor i verden, du vil hen, og om du vil rejse til flere kontinenter. Det er kun dig, der sætter grænserne.
Du kan fx:
- Tage på oplevelsesrejse alene eller med en gruppe.
- Lave frivilligt arbejde i udlandet: Undervise børn i Kina eller passe vilde dyr i Afrika!
- Være backpacker og rejse jorden rundt
- Arbejde som Au Pair og blive en del af en ny familie og kultur
Vil du i praktik i udlandet?
Har du lyst til at bruge dit sabbatår på at skabe et internationalt netværk og blive klogere på din fremtid? Et praktikophold i udlandet er en enestående mulighed for at afprøve dine evner i en rigtig virksomhed. Det styrker dine karrieremuligheder og er den perfekte kombination af udlandsoplevelse og erhvervserfaring. Du vælger selv, hvor du vil hen og hvornår. Arbejd seriøst med projekter om dagen, og se solnedgangen i Sydney om aftenen. Det bliver ikke bedre!
Kombinér dine rejser, og få det bedste fra begge verdener!
Kan du slet ikke blive enig med dig selv om, hvad du skal vælge? Så vælg det hele! Du kan sagtens kombinere dine rejser og oplevelser, så du både kan tage på grupperejse i Australien, arbejde frivilligt og tage i praktik. Er du i tvivl om, hvordan du skal arrangere det? ALOTT er et rejsebureau, der er specialister i at arrangere rejser til udlandet. De hjælper dig med alt det praktiske og at kombinere de forskellige tilbud. Så kan du tage af sted med ro i maven og glæde dig til dit livs eventyr. Der er vist ikke andet for end at sige: Bon Voyage!