Der er utroligt mange forskellige næser. Bare se dig omkring næste gang, du sidder i bussen. De mange forskellige næser gør også, at hver person kan have sine helt specifikke grunde til at få foretaget en næseoperation. Nogle oplever deciderede problemer med næsen, mens andre primært ønsker kosmetiske ændringer. Uanset hvad din grund er, er det dog en god idé at undersøge, hvad en næseoperation indebærer.
Mange næser – mange operationer
Fordi der er så mange næser, er der også mange forskellige operationer. Disse er alle forbundet med hver deres risici, som du bør sætte dig ind i. Fx er en risiko ved operation for såkaldt boksernæse, at næsen kan synke sammen igen. Du vil også opleve smerter efter operationerne, men disse går dog væk igen efter noget tid. Der er dog ingen grund til at gå i panik. Kirurgen vil nemlig altid gennemgå operationen med dig på forhånd og forklare dig om, hvad der skal gøres ved din næse. På den måde ved du præcis, hvad der skal ske, og hvad du kan forvente efter operationen.
Hvis du allerede nu har en idé om, hvilken næseoperation, du skal have lavet, kan du læse om de forskellige typer på Rhinoklinikkens hjemmeside.
Hvornår kan jeg få lavet en næseoperation?
Der er altid risici forbundet med en operation. Ved næseoperationer, kan man risikere, at næsen efterfølgende stopper med at vokse. Derfor venter man med at operere patienten, til han eller hun er fuldt udvokset. Det kan variere lidt, men som hovedregel skal patienten være over 16 år. Kun i helt særlige tilfælde vil man operere på nogle, der er yngre. Desuden skal man være over 18 år, hvis operationen udelukkende er kosmetisk. Det er der også gode grunde til. Man skal nemlig have en alder, hvor man er i stand til at vurdere, om de pågældende risici er operationen værd.
Din næse er et særkende ved dig
Som barn er der ofte en del ting, man er utilfreds med og ønsker at ændre ved ens ansigt, fx næsen. Når man bliver ældre, lærer man dog ofte at acceptere de ting. Måske ender man endda med at blive glad for de pågældende kendetegn. Det er nemlig noget af det, der er med til at karakterisere os. Dette er også en grund til, at man skal være over 18 for at få lavet en kosmetisk operation. Man skal nemlig kunne overskue konsekvenserne og være klar over, at ændringerne er permanente.