En gardinbus er den perfekte løsning for dig, der vil shoppe gardiner så nemt som muligt. Det er let at blive inspireret af gardinbussens store udvalg, men er du alligevel i tvivl om, hvilke gardiner der passer bedst til dit hjem? Læs med her, hvor du bliver grundigt guidet i gardintyperne.
Sådan vælger du de rigtige gardiner
Der er utroligt mange forskellige gardinløsninger og muligheder, når det kommer til solafskærmning. Derfor kan det være forvirrende at få overblik over, hvilket gardin man skal vælge. Du kan altid spørge gardineksperten til råds, når gardinbussen kommer til din dør, men du kan også selv gøre dig nogle overvejelser. Det gælder både i forhold til placering og funktion.
Vil du have…?
- Et mørkt soveværelse
Her er det mørklægningsgardinerne, du skal have fat i. De kommer i mange varianter, både som rullegardin, lamelgardin og plisségardin.
- En lys stue
Ønsker du i højere grad at kunne justere lysindfaldet, så er plisségardiner, persienner eller lamelgardiner en god idé. På den måde har du muligheden for privatliv samtidig med, at der lukkes lys ind i rummet. Denne type gardiner er også særligt praktiske på kontoret eller i stuen, hvor man undgår genskin på computere eller fjernsyn.
- Et praktisk køkken
I køkkenet er gardinerne i højere grad mere udsatte for mados, fedt- eller vandstænk. Derfor kan du med fordel vælge gardiner, der er nemme at rengøre. Det kunne fx være stofgardiner, der kan gå i vaskemaskinen, eller persienner, der nemt tørres af.
Kombinér flere gardiner ved samme vindue
Kan du ikke finde nogle mørklægningsgardiner, der falder i din smag, men vil stadig gerne kunne lukke alt lys ude? Du kan sagtens kombinere flere gardiner. Ved at have to skinner eller gardinstænger, kan du skjule mørklægningsgardinet bag de gardiner, der bruges som dekoration. På den måde kan du både have æstetiske gardiner til at pynte om dagen, og de praktiske mørklægningsgardiner til om aftenen.
En gardinbus gør det nemmere for dig
Selvom du har gjort dig alle de overvejelser om, hvilke gardiner, der vil passe ind i dit hjem, kan man umuligt vurdere gardinerne i en butiks lys og omgivelser. Derfor kører gardinbussen hjem til dig, så du kan se alle gardinprøverne i samspil med husets vægge, møbler og lysindfald. Det er helt gratis at bestille gardinbussen, og du får både professionel vejledning og et utal af gardiner og solafskærmning med i pakken. Så bliver det ikke nemmere, gør det vel?