Seks af os bliver lukket ind i et rum, som ligner noget ud af en Sherlock Holmes historie. Det er fordi, at det er det. Virksomheden har nemlig købt et firmaarrangement i København i et såkaldt “escape room”. Seks af os er nu blevet lukket inde i rummet med relativt simple instrukser. Vi har 60 minutter til at løse rummets forskellige gåder og opgaver, så vi kan slippe fri. Hvis vi fejler, så vil det engelske monarki falde.
Eller, det er i hvert fald det plot, som følger med rummet. Det skal jo være lidt Sherlock Holmes-agtigt.
Et populært firmaarrangement i København
Escape Rooms er noget, som begyndt at komme på mode inden for de seneste par år. Det er en populær aktivitet blandt venner og som firmarrangement i København, London, New York og andre storbyer. Når timeren starter er der ingen hjælp at hente – det er op til os seks at løse mysteriet. Nogle af os går i gang med at lede skufferne i den store kommode igennem for spor. Andre går i gang med at læse dokumenterne, som lægger på det fine kaffebord. Af gode grunde vil jeg jo ikke afsløre nogle detaljer her, da det vil ødelægge oplevelsen, hvis du selv vil prøve. Men jeg kan da afsløre, at vi alle er nødt til at samarbejde for at løse opgaven.
Hvorfor et escape room?
Men hvorfor overhovedet planlægge et firmaarrangement i København i et escape room? Med så stor en by, som København jo er, så må der da være tusinde andre arrangementer, ikke? Jo, det er der. Men et escape room er ikke kun sjov og ballade. Det er faktisk også givende for medarbejderne. Det kræver nemlig samarbejde og kreativ tænkning at løse mange af de gåder og opgaver, der er blevet sat op. Hvis du tager dine medarbejdere med i et escape room, kan du regne med, at de får udviklet blandt andet deres:
- Kommunikationsevner
- Evne til at løse opgaver under pres
- Samarbejde med andre kollegaer
- Evne til at tænke ud af boksen
Hvis man gerne vil have evaluering på sin kommunikation og sit samarbejde, så har kollegaerne også mulighed for at komme ind i kontrolrummet. Fra kontrolrummet kan de se og høre alt, hvad der foregår – og derefter give feedback.
Et uforglemmeligt firmaarrangement i København
Efter cirka en time bliver vi lukket ud af rummet igen. Men vi kommer ikke ud som sejrherrer – en af de sidste opgaver fik skovlen under os. Det er en del af spillet – det er ikke garanteret, at man vinder til sidst. Men selv om vi ikke vandt, var det stadig en både sjov og lærerig oplevelse, som kun kan anbefales. Så hvis jeres firma skal booke et firmaarrangement i København, så overvej at tage i et escape room.
Det er en oplevelse, i ikke vil glemme.